Parkinsons

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i et lille og afgrænset område i hjernen. Ødelæggelsen går særligt ud over de celler, som udskiller stoffet dopamin. Mangel på dette stof giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben og rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne.

I starten er symptomerne uklare. De optræder ofte først i den ene halvdel af kroppen, for derefter at sprede sig til den anden side. Sygdommen starter ofte med rysten og efterhånden stivhed i kroppen eller dårlig balance.

Alle bevægelser vil også med tiden blive langsommere, og det vil være svært at begynde bevægelser. Rysten er særligt fremtrædende i hvile og forværres ved psykiske belastninger. Gangen hos en person med Parkinsons sygdom bliver efterhånden fremoverbøjet og trippende, og balancen er usikker. Det er også typisk, at man bevæger armene mindre, når man går.

Stemmen vil kunne blive svagere, talen mere monoton, og ansigtet kan være udtryksløst. Psykiske symptomer som glemsomhed, passivitet og depression er hyppige, og mange oplever også søvnproblemer. Andre symptomer kan være smerter i store led, fedtet og skællende hud, forstoppelse, besvær med urintømning og generende sved.

Forekomst

1% af befolkningen i aldersgruppen 60-70 år udvikler Parkinson. Forekomsten er hyppigst hos personer over 70 år, men sygdommen kan i sjældne tilfælde ses helt ned i 20-årsalderen. Der er ingen væsentlig forskel i fordelingen mellem kønnene. Hos yngre er det meget hyppigere, at sygdommen er arvelig.

Hvad er årsagen til Parkinsons sygdom?

Årsagen er i de fleste tilfælde ikke klarlagt, men man antager alligevel, at arv spiller en rolle. I nogle tilfælde opstår sygdommen efter virusinfektioner i hjernen, men forskellige typer forgiftninger har også medført udvikling af Parkinsonisme. Herudover kan psykiatriske patienter, som bruger såkaldte neuroleptika, få parkinsonisme som bivirkninger af medicinen.